Voksendåb

Mange voksne er ikke alle er blevet døbt som små, men får senere i livet et ønske om at blive det. Nogle er voksetop med en anden religion og ønsker nu at konvertere til kristendom. Andre igen har været åndeligt søgende og finder deres ståsted i folkekirken og ønsker at blive døbt.

Dåbsundervisning
Den voksne, som ønsker at blive døbt, kontakter en præst. Som forberedelse til dåben mødes præsten og den voksne for at tale dåben igennem og aftale den forberedende dåbsundervisning. Der kan være mange grunde til, at man som voksen ønsker at blive døbt, og der er stor forskel på, hvilket kendskab man i forvejen har til kristendom. Derfor aftaler præsten og den voksne karakteren af den forberedende dåbsundervisning ud fra individuelle ønsker og forudsætninger.

Dåbsvidner 
Ved barnedåb forpligter faddere sig til at tage vare på dåbsbarnets kristelige opdragelse. Derfor får en voksen ikke faddere ved dåben. I stedet er der to dåbsvidner til voksendåb. De er vidner både i juridisk og medmenneskelig forstand. Dåbsvidnerne deler det særlige øjeblik med den døbte, så de siden kan se tilbage på dåben sammen. Dåbsvidnerne kan være fortrolige venner eller familiemedlemmer, som også i andre situationer er den døbtes nære samtalepartnere. Den voksne kan også bede præsten hjælpe med at finde dåbsvidner.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies